
- Konsulentydelser
- Kurser
- Cases
- Job og karriere
- Inspiration
Inspiration
- Om Peak
Inspiration
Der er nemlig gode forretningsmuligheder at hente i at gøre jeres organisation og projekter bæredygtige. Når først I er kommet over de umiddelbare barrierer, kan en ny, bæredygtig tilgang nemlig skabe grobund for nye kunder, produkter, kolleger og i sidste ende en bedre bundlinje.
Vi har samlet 5 af de bedste forretningsmuligheder her.
Den yngre generation på arbejdsmarkedet stiller krav til deres arbejdspladser. Især når det kommer til bæredygtighed og CSR. Det betyder også, at yngre kandidater fravælger virksomheder allerede i ansøgningsfasen, hvis ikke de kan mærke et socialt og miljømæssigt engagement.
Har I tværtimod en aktiv holdning og plan for bæredygtighed, får I adgang til en række talenter, der ellers ikke ville søge jeres vej. Det betyder nye idéer og kompetencer, der er med til at udvikle forretningen i nye retninger.
Flere og flere kunder stiller krav til bæredygtighed, når de vælger produkter og leverandører, og intet tyder på, at efterspørgslen bliver mindre. Tværtimod peger meget på, at lovgivning og regulativer inden for de kommende år vil skærpe kravene om bæredygtighed. En bæredygtig omstilling er derfor en kæmpe konkurrencefordel, når I skal skaffe nye kunder. Men den kan også blive bydende nødvendig for at fastholde dine eksisterende kunder.
Det er ikke sikkert, at jeres nuværende forretning kan oversættes 1:1 til en bæredygtig produktion. Måske skal I blot justere på nogle led i forsyningskæden, måske skal I gentænke hele produktionen, eller måske skal I helt ændre produktet. Og ja, det lyder enormt besværligt og kræver, at I tænker kreativt. Men benspænd er den ultimative katalysator for innovation, og lige netop dette benspænd bliver uden tvivl startskuddet til nye produkter, markeder og forretningsmuligheder.
Det koster penge at gøre tingene ordentligt. Det ved forbrugerne godt, og de fleste er også villige til at betale for det. Derfor er en bæredygtig omstilling også en hel legitim anledning til at genbesøge jeres prissætning, så den matcher jeres nye tiltag og vækstambitioner.
Det er nok ikke gået din næse forbi, at bæredygtighed og brandværdi går hånd i hånd i 2023. Et stærkt bæredygtigt brand er muligvis den største forretningsmulighed af dem alle. Men der er ingen smutveje! Mange virksomheder har brandet sig på at være bæredygtige, uden at have noget som helst at have det i (det, der populært kaldes greenwashing). Hvis I derimod er seriøse omkring jeres bæredygtige omstilling og formår at få det ind i jeres branding, kan det give jer adgang til nye markeder og kunder.
Benspænd er den ultimative katalysator for innovation, og lige netop dette benspænd bliver uden tvivl startskuddet til nye produkter, markeder og forretningsmuligheder.
På vores nye kursus Bæredygtig Projektledelse går vi i dybden med, hvordan I implementerer bæredygtighed på projektniveau. Kurset er udviklet i samarbejde med den forskningsbaserede organisation Responsible Project Management og har særligt fokus på, hvordan du tager værktøjer og metoder i brug, så du kan arbejde bæredygtigt i hele projektets livscyklus. Læs mere om kurset her: Bæredygtig projektledelse – Responsible Project Management®
Kun i denne uge får du 30% på alle vores tilstedeværelseskurser fra 1. januar frem til 30. juni 2023. Det eneste, du skal gøre for at få rabatten, er at skrive koden BW2022 i bemærkningsfeltet, når du tilmelder dig et kursus.
Men husk nu, det gælder kun for tilmeldinger, der er foretaget mellem 21.-25 november 2022.
15. januar 2024
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik og handelsbetingelser
Hvis du har problemer eller spørgsmål til tilmelding, så skriv til ms@peakconsulting.dk