Er du er nysgerrig på, hvad vi laver i et konsulenthus?
Peak Consulting Group hjælper private og offentlige top 100 virksomheder med eksekveringen af deres strategiske tiltag – herunder ved at lede deres store og komplekse projekter.
Vi afholder forskellige typer events målrettet vores interne konsulenter og eksterne samarbejdspartnere. Det er events, som tager udgangspunkt i nyeste viden og/eller målet om at blive dygtigere indenfor vores fagområder.
Arbejdet og ansvaret med eventkoordinering
Din stilling er helt ny i Peak. Hidtil har det været projektejeren for eventet, der har stået for udførelsen i samarbejde med marketing og/eller kurser. Nu bliver alle events samlet i kursusafdelingen under din koordinering.
Her er dit ansvar er at sikre et professionelt og ensartet niveau med fokus på detaljen i planlægningen og gennemførelsen.
Vores events kan deles op i forskellige områder:
- Gentagne interne arrangementer for konsulenterne med løbende nyt indhold såsom Faglig fredag og Konsulentdagen.
- Gentagne eksterne arrangementer med løbende nyt indhold for medlemmer af PMO Forum, Next Agile, m.m.
- Eksterne events som kun afholdes en gang såsom Årets Projektdag.
- Dertil har vi online arrangementer.
Dit job går kort ud på at:
- Kontakte den faglige projektejer for eventet for info om tid, sted, agenda, kontaktinfo på eksterne indlægsholdere, m.m.
- Koordinere med marketing, at de laver landing page, invitation, annoncering herunder på SoMe, m.m.
- Sende invitationer inkl. praktisk info ud og registrere tilmeldingerne.
- Booke lokale, forplejning og evt. fotograf.
- Afstemme it-udstyr, m.m. hvis konferencested.
- Klargøre goodiebags og materialer til udlevering.
- Bestille manglende eller nyt materiale til lageret/fra tryk.
- Sørge for at invitere relevante interne deltagere fx salg – og følger op på deres deltagelse.
- Sende deltagerliste ud til relevante interne deltagere.
- Indsamle PowerPoint Præsentation fra indlægsholderne og sørge for at opsætningen af det.
- Printe navneskilte, bordkort, sideanvisninger, agenda, osv.
- Købe gave til indlægsholderne.
- Sende endeligt deltagerantal, praktik og tidsplan til konferencested.
- Medtage og opsætte, roll-ups, navneskilte, materiale, goodiebags, osv.
- Byde deltagerne velkommen på eventet.
- Indhente, tilrette og sende eftersendelsesmateriale ud til deltagerne efter eventet.
- Sende evaluering til deltagerne.
- Sende evalueringsbesvarelserne til interne relevante og indlægsholderne.
- Evaluere eventet med den faglige projektejer.
Dit kommende team
Du bliver ansat i kursusafdelingen med reference til Rikke Bang, Director of Training. For ud over at vi er et konsulenthus, er vi også et af de førende kursushuse, hvor vi uddanner og certificerer i kurser såsom PRINCE2, Change Management, Leading SAFe og mange andet, som er relevant for det arbejde vi og vores kunder udfører.
Du får fem yderst erfarne kolleger i eventplanlægning og -koordinering. Os kan du bruge som dine sparringspartnere, når du har brug for hjælp.
Vi er nede på jorden, snakker godt sammen og har et rigtig godt internt miljø, som du skal glæde dig til at blive en del af. Der er både tid til fordybelse, til at snakke fagligt og snakke om alt muligt andet.
I nogle af vores andre afdelinger har vi også studentermedhjælpere. Så du har andre under uddannelse at dele fællesskab med.
Hvem er du?
- Uddannelsesmæssigt er du i gang med at tage en professionsbachelor, bachelor eller master.
- Du er flydende i dansk og kan begå dig på engelsk.
- Du rigtig god til at koordinere med sans for detaljen.
- Du er systematisk og bevarer overblikket.
- Du er stabil i dine leveringer.
- Du tager selv action på at løse dine opgaver og venter ikke på at blive sat i gang.
- Render du ind i udfordringer, du ikke selv kan løse, beder du om hjælp med det samme.
- Du kan godt lide et miljø, hvor der også er fokus på at være social.
Arbejdsforholdene
Arbejdstiden ligger omkring 15 timer om ugen og vil foregå på faste ugedage. Vi aftaler mere præcist hvilke dage og tidspunkter på dagen ved den personlige samtale.
Arbejdet udføres on-site på vores store, lyse kontor i Sydhavnen. Der er ikke mulighed for hjemmearbejdsdage.
I de dage hvor du er her til frokost, får du gratis frokost i vores kantine.
Der er ansættelsesstart asap! Så vendt ikke for længe med at søge denne stilling.
Det bliver du en del af
Vi er et konsulenthus i rivende udvikling med afdelinger i 10 landet i Europa. Indenfor de sidste seks måneder har vi opkøbt yderligere to konsulenthuse.
Peak Consulting Group flyttede ind til emagine tidligere på året. Kulturmæssigt ligner vi meget hinanden. Her er plads til sjovt og spas, folk er utroligt dedikeret deres arbejde, og er rigtig dygtige til det, de laver. Vi er stadig på en rejse, hvor vi er ved at konsolidere os og finde ud af, hvordan gør vi tingene endnu smartere.
Vi er gode til at omgås hinanden. Vi holder løbende forskellige arrangementer, som samler os – både faglige og sociale, og næsten altid med et tvist, der gør det hele lidt mere interessant.