
- Konsulentydelser
- Kurser
- Cases
- Job og karriere
- Inspiration
Inspiration
- Om Peak
Inspiration
Transformationer skaber usikkerhed i enhver organisation. Noget så elementært som at flytte pladser på kontoret kan skabe rystelser i medarbejdergruppen – hvad skal der ske med mig? Bedre bliver det selvfølgelig ikke, når der er tale om store strategiske rejser, programmer og projekter. Magtbalancer forskydes, dagsordner forrykkes, og der opstår uvished om retningen.
Det er her, den stærke mand eller kvinde kommer ind i billedet. Management-bøgerne er fulde af historier om, hvordan den nye direktør eller leder er kommet ind i virksomheden og har lavet en ”turnaround” på kort tid. Det er heltehistorier. Og vi elsker dem. Det er næsten som et eventyr. Og selvfølgelig findes der eksempler på kraftfulde solopræstationer. Men i sidste ende gør den enkelte leder det jo aldrig alene.
Det er vores erfaring, at forandringer og den usikkerhed, de medfører, som oftest håndteres bedst som en team-indsats. Det kræver et velfungerende lederteam, der samarbejder om at forandre virksomheden og få folk med ombord undervejs.
Det er sjældent vi hører historier om de ledere, der sammen fik virksomheden godt igennem krisen eller den strategiske omlægning. Vi hører nærmest aldrig om, hvordan de hjalp hinanden og arbejdede med at bevare tilliden til hinanden, da det blev rigtigt svært.
Det er der desværre ikke så mange managementbøger, der nørder med. Men vi er overbevist om, at det er en vigtig nøgle til succes.
Alle, der har været med til organisationsforandringer, fusioner, opkøb, implementering af nye kernesystemer eller andre gennemgribende ændringer, ved, at det kræver mere end én leder at komme helskindet igennem transformationen. I Peak hjælper vi ofte organisationer med at gennemføre sådanne store strategiske initiativer. Og i det arbejde møder vi alle typer af ledergrupper.
Vores erfaring er, at de stærke ledergrupper, der hjælper deres organisationer godt igennem transformationer, er kendetegnet ved:
Det er discipliner, der kræver modne ledere – og et fokuseret arbejde med sårbarhed, åbenhed og tryghed i gruppen. Alt det, der ikke umiddelbart rimer på den stærke mand eller kvinde – men som får transformationer til at lykkes.
Kun i denne uge får du 30% på alle vores tilstedeværelseskurser fra 1. januar frem til 30. juni 2023. Det eneste, du skal gøre for at få rabatten, er at skrive koden BW2022 i bemærkningsfeltet, når du tilmelder dig et kursus.
Men husk nu, det gælder kun for tilmeldinger, der er foretaget mellem 21.-25 november 2022.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik og handelsbetingelser
Hvis du har problemer eller spørgsmål til tilmelding, så skriv til ms@peakconsulting.dk