Peak logo mørk

DK

NO

Artikel

Palæo-projektledelse

Print Friendly, PDF & Email

Nyere tilgange til projektledelse lover bedre resultater på den halve tid. Men der er ingen vej uden om de klassiske værktøjer, hvis nye metoder skal have et fundament at bygge på.

”Sådan firedobler du din projekt performance?” eller ”gå agil i din projektledelse og kom i mål på den halve tid”. Som mange andre oplever jeg, at min indbakke og LinkedIn-nyhedsstrøm flyder over med besnærende tilbud, der hurtigt leder tankerne hen på TV Shop-reklamernes løfter om spændstige mavemuskler på ingen tid.

Bevares, man må møde nye værktøjer med et åben sind, men kan justerede projektmetoder virkelig skabe hurtige resultater så let som at tune en knallert? Ikke hvis man spørger en række internationale studier. Standish Group har fx påvist, at den gennemsnitlige modenhed kun er steget marginalt gennem de seneste ti år på trods af massive investeringer i projektledelse.

Der er ingen vej uden om endeløse mavebøjninger inden vaskebrættet er i hus. På samme vis kommer succesfulde projektorganisationer heller ikke sovende til resultaterne. Det sker måske, men jeg vil mene, det sker meget sjældent.

Svært at bygge en plan

En undersøgelse foretaget af Peak Consulting Group viser, at ni ud af ti projektledere ikke har kompetencerne til at bygge en plan. Størstedelen af projektorganisationerne vurderer sig selv over middel, når man spørger til deres modenhed inden for projektledelse.

Samtidig vurderer de imidlertid, at de er dårlige eller helt ude af stand til at bygge en troværdig plan. Deres projektledere udøver ikke discipliner som produktnedbrydning, estimering eller kritisk vej. Men hvorfor er det sådan, når der investeres massivt i kompetenceopbygning og implementering af projektmodeller?

Min erfaring er, at de fleste projektledere tidligere har mestret disse kompetencer, men at deres organisationer i et forsøg på at forenkle og effektivisere projektforløbet er endt i en situation, hvor de klassiske projektdyder bliver parkeret på sidelinjen frem for at tjene som projekternes fundament.

Tilbage til stenalderkost

Når nye projekttilgange lover at booste projekt performance på ingen tid, er det næsten altid under forudsætning af, at organisationen råder over kompetente og erfarne projektledere, der mester de grundlæggende projektværktøjer. Mit indtryk er imidlertid, at projektlederne ofte klemmes i snævre rammer, der ikke giver plads til at lægge et ordentligt fundament.

Så skal man bare smide nye tilgange og ny inspiration i skraldespanden? Selvfølgelig ikke. Der er bestemt guldkorn iblandt de nye projektilgange, men der er ofte mere at hente ved at få bedre styr på de grundlæggende projektkompetencer.

De seneste år er mange hoppet på palæo bølgen, hvor tanken er at rydde ud i moderne fødevarer og orientere sig mod en mere klassisk stenalderkost. På samme måde ville mange organisationer have godt af at gå på en kur af gamle projektdyder. Der er ingen quick fixes, hvis målet er effektive projekter.

patrick Sorentino, forandringsledelse

Patrick Sorrentino

Administerende direktør

Man må møde nye værktøjer med et åben sind, men kan justerede projektmetoder virkelig skabe hurtige resultater så let som at tune en knallert?

Du er velkommen til at kontakte os

info@peakconsulting.dk | Tlf: 3526 2880

Din tilmelding er registreret

Tak for din tilmelding, der nu er modtaget. Der er en bekræftelse på vej til din indbakke. 

Hvis du har problemer eller spørgsmål til tilmelding, så skriv til ms@peakconsulting.dk

Tilmelding til: Morgenseminar om den agile stat

Udfyld formularen og tilmeld dig seminaret. Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik og handelsbetingelser

Bemærk: Vi forbeholder os retten til at afvise din tilmelding, hvis vi vurderer, at din profil ikke matcher målgruppen for seminaret. 

Hvis du har problemer eller spørgsmål til tilmelding, så skriv til ms@peakconsulting.dk

Tilmelding til SAFe Forum 16. marts 2022

Udfyld formularen og tilmeld dig SAFe forum 16. marts 2022

Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik og handelsbetingelser

Tilmelding til Årets projektdag 19. maj 2022

Bemærk: Konferencen er udsolgt, men du kan skrive dig på venteliste og få besked, hvis der er afbud. 

Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik og handelsbetingelser

Hvis du har problemer eller spørgsmål til tilmelding, så skriv til ms@peakconsulting.dk